Donnas Dyreklinik søger to dyrlæger til
Grønland
Vi søger to dyrlæger til Donnas Dyreklinik med start fra hhv. midten af maj og
midten af juli 2021, da vores ene dyrlæge er under lykkelige omstændigheder, og
vores anden dyrlæge har valgt at søge tilbage mod Danmark.
Den ene
stilling er et tidsbegrænset barselsvikariat til foråret 2022, og den anden
stilling en fastansættelse.
Donnas
Dyreklinik er en lille, hyggelig smådyrsklinik med plads til to dyrlæger og en klinikassistent.
Vi tager primært imod selskabsdyr som hunde og katte, men også et mindre antal
kaniner og små gnavere. Klinikken råder bl.a. over udstyr til digital røntgen,
ultralyd, Idexx Catalyst one til blodprøveanalyser, mikroskopi og inhalationsanæstesi.
Klinikken har tre ugentlige åbningsdage og vagtordning uden for normal
arbejdstid.
Donnas
Dyreklinik er en selvejende institution, som har tilknyttet en bestyrelse, der
varetager den overordnede ledelse.
Om stillingen
Du vil sammen med klinikkens anden dyrlæge stå for den daglige drift af
klinikken. Arbejdsopgaverne indeholder, men er ikke begrænset til;
vaccinationer, udredning og behandling af medicinske patienter, elektive og et
mindre antal akutte operationer, anæstesiovervågning samt bestilling af medicin.
Klinikken har samarbejde med flere danske dyreklinikker, for at sikre dig
faglig sparring når det bliver nødvendigt.
Der er
mulighed for en høj grad af medbestemmelse i forhold til tilrettelæggelsen og
udførelsen af dine daglige arbejdsopgaver. Dækning af tilkaldevagt uden for
klinikkens åbningstider aftales indbyrdes mellem dig og klinikkens anden
dyrlæge. Tilkaldevagtordningen er i øjeblikket begrænset til hverdage fra kl.
8-20.
På klinikkens to ugentlige lukkedage består jobbet i at udføre konsulentarbejde
for Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland (VFMG) ved Grønlands Selvstyre. Arbejdet
for VFMG omfatter sagsbehandling inden for veterinær- og fødevareområdet,
hvilket er nærmere beskrevet på http://vfmg.gl. Der kan efter ønske blive mulighed
for at deltage i forskellige kontrolopgaver, såsom kødkontrol på slagteri,
tilsyn i fødevarevirksomheder og grænsekontrol ved landing af fiskevarer fra
tredjelandsfartøjer.
Oplæring i
alle dine opgaver, på klinikken og i VFMG, vil foregå som sidemandsoplæring. På
klinikken vil mindst én af dyrlægerne være tilgængelig til sidemandsoplæring
indtil slutningen af juli.
Vi tilbyder
·
Et job med
spændende og varierende arbejdsopgaver.
·
En unik
mulighed for at kombinere klinikarbejde med administrativt arbejde.
·
Et årligt
kursus med betalt flyrejse (til og fra Danmark).
·
At dække en
række flytteomkostninger.
·
Mødet med en
masse dyreejere, der er dybt taknemmelige for, at du har valgt at arbejde i
Nuuk.
·
Gode
kolleger, der vil tage godt imod dig.
·
Muligheden
for at opleve den fantastiske grønlandske kultur og natur.
Vi forventer, at du
·
Er uddannet
dyrlæge med dansk autorisation.
·
Har erfaring
med klinisk arbejde med smådyr.
·
Har gode samarbejdsevner.
·
Kan arbejde
selvstændigt.
·
Har erfaring
med eller lyst til at arbejde i en offentlig myndighed.
·
Taler og
skriver dansk, svensk eller norsk. Det er ikke et krav, at du kan tale
grønlandsk.
Om Nuuk
Nuuk er
Grønlands hovedstad og største by med næsten 18.000 indbyggere. Byen har et
rigt kultur- og byliv og tilbyder fritidsaktiviteter for både børn, unge og
voksne. Naturskønne omgivelser med fjelde og fjorde er kun et stenkast fra
byens centrum og giver gode mulighed for at dyrke friluftslivet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter
kvalifikationer. Eventuelle vagtudkald aflønnes særskilt.
Arbejdstiden
er fuldtid, hvilket i Grønland er 40 timer ugentligt.
Bolig
Vi kan være
behjælpelige med at finde bolig, såfremt du ikke i forvejen har en bolig i Nuuk.
Tiltrædelse
Stillingerne
ønskes besat fra hhv. medio maj og medio juli 2021 eller efter aftale.
Ansøgning
Ansøgning og
CV sendes til donnasdyreklinik@gmail.com.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, enten fysisk i Nuuk eller via elektronisk
medie.
Yderligere
oplysninger
Hvis du vil
vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Donnas
Dyreklinik på telefon +299 38 13 13 eller +299 55 55 29 eller ved at skrive
til donnasdyreklinik@gmail.com.
Husk, at der er 4 timers tidsforskel mellem Vestgrønland og Danmark.
For
mere information om det at flytte til Nuuk kan du finde en god oversigt med råd
og vejledning på Grønlands Naturinstituts hjemmeside: