onsdag den 20. juli 2016

Fodring af gnavere - KANIN

Kanin – Fodring



I naturen består en stor del af kaninens kost af græs. Hø indeholder en masse vigtige vitaminer og mineraler, som kaninen har brug for. Derfor er det en god ide at kaninen har adgang til tørret hø i dens bur.

Kaninernes fedtbehov ligger meget lav ca. 1-2 %, derfor skal man være påpasselig med at give kaniner for meget af de gode fedt i deres kost (hele majs, nødder solsikkekerner osv.).

Grøntfoder er sundt og kan findes både i naturen og i supermarkederne. Man kan selv finde mange velegnede foderplanter såsom blade fra mælkebøtter og andre friske ukrudt.
Kaniner har især godt af stilke (det vi plejer at skære og smider ud ved madlavning, da de er for hårde for mennesker at tygge) eks. Toppen/bunden af blomkål, gulerødder og andre stilke fra hårde rodfrugter kan gives til kaninen, da de slider godt på deres tænder.
Man kan sagtens give sin kanin godbidder i form af forskellige frugter. Dog kun i små mængder og ikke for ofte.  Salat, hvidkål, kinakål o.l. skal man være forsigtig med, det indeholder mest vand og giver nemt tynd mave.

(Husk at alle gnavere skal have adgang til frisk vand dagligt!)

Frugt og grønt liste
(til kaniner)

Må gives ad libitum: 
  • Grøntsager: blomkålsblade (det grønne del), rødbeder, pastinak, gulerodstoppe, knold- & bladselleri, radiser, squash, græskar.

·   Frugter: peberfrugt.

·   Fra Naturen: mælkebøtter (både blomst og blade), kløver (både blomst og blade),persille, basilikum, timian, citronmelisse (findes nok for det meste kun i køkkenhaverne), grantræ, Blade fra brombær, hindbær, jordbær, blåbær.

Tip: Gro dine egne gulerodstoppe ved at skære enden af nogle gulerødder af, sætte dem på en tallerken og hælde vand på så bunden af tallerkenen er dækket. Hæld nyt vand på hver gang der mangler. Der burde ikke mere end en uge før toppene begynder at spire. Giv dem til din kanin når du synes de er store nok.

Må gives som snack/godbid en gang imellem:
·        Grøntsager: blomkål, rosenkål, hvidkål, spidskål, rødkål, kinakål, broccoli, gulerod, kartoffel (ikke de grønne eller dem med spire!), spinat, salat
OBS: Iceberg, tomat og agurk er nærmest bare vand og næsten ingen næring. Agurk og tomat kan dog være ok som godbid på f.eks. varme sommerdage, men man bør helst undgå at give det.
·        Frugter:  æble, pære, banan, blommer, appelsin (uden skræld), ananas, papaya, melon, kirsebær, hindbær, brumbær, jordbær, blåbær.
OBS: Fjern sten/kerner fra æble, pære, blomme og kirsebær da det indeholder giftig blåsyre.


Må aldrig gives, er giftig eller meget usund:
·         Grøntsager: bønner, sojabønner, løg
·       Frugter: abrikos, avokado, frugtkerner (inderholder blåsyre, som kan være giftige)

Alt gammel grønt og frugt med tegn på mug skal aldrig gives til kaniner!




Ingen kommentarer: